søndag den 12. marts 2017

Bananbrød med bagte æbler og saltkaramel


Følgende scenarie udspillede sig i min stue i går eftermiddags:

Jeg sidder plantet foran MacBooken, på min skærm finder man i venstre side en tekst af Thomas Kuhn (kendt filosof) og i højre side et åbent OneNote-dokument, helt og aldeles tomt for ord. Men jeg har intentionerne i orden. NU skal den eksamen have et los i røven. Foran mig ligger pensumlister, overstregningstuscher, notesblokke og sammenkrøllede post-it-sedler spredt ud i et stort virvar, som vidner om en igangværende og altopslugende arbejdsproces, hvilket giver mig en sær tilfredshedsfølelse af at være en flittig universitetsstuderende. Sådan objektivt set, ik?

På hjørnet af det spisebord, som jeg sidder ved, står et stort marrokansk fad, hvori der ligger tre meget brune bananer og samme antal halvrynkede æbler. Mine øjne skiftevis flakker mellem Kuhn, det tomme dokument og det spraglede lerfad. 

Følgende tankestreger flyver i pendulfart gennem mit hoved:

- Kom nu, Amanda! Du når det aldrig, hvis ikke du kommer igang nu!

- Men har du SET de bananer dér? De ligger godt nok lige for dødslejet..

- Skide være med de bananer. Du kan købe nogle nye efter eksamen. 

- Men det er jo dumt at smide mad ud. Og du skal jo spise. For uden mad og drikke.. (to timer efter massivt brunch-indtag, i øvrigt)

- Men du har ikke tid til at spise! Og da slet ikke til at bage!

- Hey, du har jo faktisk saltkaramel stående i køleskabet. Overvej lige, hvordan saftigt bananbrød med bagte æbler og saltkaramel ville smage?

- .... men. Kuhn!

- Kuhn kan vente. Han har allerede overlevet sine første årtier, og de her bananers holdbarhedsdato er maks en dag eller to. 

Gæt selv, hvordan historien ender. Jeg kan sige så meget som, at den ender godt. Nærmest lykkeligt endda. Og lækkerier er jo en nødvendighed under eksamensskrivning. Det ved alle. 

Så her kommer opskriften. Den giver dig med garanti optur på, hvad end du overspringshandler fra eksamen eller befinder dig på et noget mere komfortabelt grundlag. 


Bananbrød med bagte æbler og saltkaramel
- 3 meget modne bananer
- 3 æg
- 2 spsk smeltet kokosolie
- 1 dl mandelmælk (eller hvad du lige har. Yoghurt fungerer super godt)
- 250 gram speltmel
- 1 tsk vaniljesukker
- 2 tsk kanel
- 1 tsk bagepulver
- Et drys salt
- 2 spsk ahornsirup
- 2 æbler

Fremgansmåde
Mos bananerne med en gaffel, tilsæt æggene og rør godt rundt. Kom herefter kanel, vanilje, salt, kokosolie, mandelmælk og ahornsirup ved. Rør godt rundt igen, og tilsæt derefter melet. Kom dejen i en beklædt rugbrødsform, skær æblerne i både og stik dem ned i dejen. Bag bananbrødet ved 180 grader i cirka en halv time. Lad det køle af, inden det spises med en klat saltkaramel. 

Saltkaramel
Du skal bruge en dåse kondenseret mælk og en gryde. Fjern etiketten fra dåsen, inden du kommer den i gryden og topper op med vand, så det dækker hele dåsen. Bring vandet i kog, skru ned, læg låg på gryden, og lad den simrekoge i 3 timer. Herefter kan du åbne dåsen, hvori der på magisk vis har dannet sig den lækreste karamel. Rør en smule havsalt i karamellen, inden du stiller den på køl. Den smager bedst kold og fungerer også fortrinligt på havregrød, på et stykke chokolade eller med en ske og intet andet. 

tirsdag den 21. februar 2017

Polentagrød med hvidløgsstegte gulerødder og grov pesto


Hermed bringes en fiks lille ret, som hverken kræver oceaner af overskud eller ingredienser. Polenta er faktisk bare majsmel, og det spises hovedsagligt i Norditalien på samme måde, som vi i Danmark spiser kartofler. Ofte serveres polentagrøden helt simpelt som tilbehør til kød eller med en klat tomatsovs og lidt revet parmesan ovenpå. Det er nemt, og det er særdeles SU-venligt. Og så er det såmænd også glutenfrit, hvis man går op i dens slags. Altså er der virkelig ingen fikumdik på spil - blot hurtig mad, som gør maven glad.


Polentagrød med hvidløgsstegte gulerødder og grov pesto, 3-4 personer 
Polentagrød
- 2 dl polenta (majsmel)
- 9 dl vand
- 1 dl mandelmælk (eller almindelig mælk, men mandelmælken gør grøden super cremet)
- 1 tsk salt
- 2 spsk smør
- 4 spsk friskrevet parmesan

Gulerødder
- gulerødder
- hvidløg
- olivenolie
- salt

Pesto
Jeg har en god opskrift liggende lige her. Du kan selvfølgelig også købe dig fra det, men vælg da lige en pesto af ordentlig kvalitet. Men lav allerhelst din egen. Det tager ikke mange minutter, og du vil med garanti takke dig selv efterfølgende!

Fremgangsmåde
Tag så mange gulerødder, som du synes, og skær dem i skiver. Kom dem derefter på en pande med olivenolie og hvidløg, og lad dem stege ved middelhøj varme. Vend rundt i dem nu og da, imens du laver polentagrøden.
Bring vandet i kog og tilsæt derefter polentaen. Rør godt rundt, så den ikke klumper, og skru derefter varmen ned på laveste blus. Lad grøden simre i 5-10 minutter, imens du rører rundt i den hvert andet minut. Tilsæt derefter mandelmælken, og lad den koge med ind. Tilsæt nu parmesan, smør og salt og smag grøden til. Server straks med gulerødder og pesto på toppen.

Tip: Har du mere grød tilovers, kan du komme den i en smurt form, tildække den med film og stille den i køleskabet natten over. Dagen efter kan du skære den ud og stege den som 'bøffer' på en pande. Fungerer for eksempel ret godt med en omgang stegte svampe til. Du kan også skære grøden ud til 'pomfritter' og bage dem i ovnen, til de er gyldne og sprøde. 

søndag den 19. februar 2017

Gulerodskage


Jeg har, som så mange andre, læst Hella Joofs 'Papmachéreglen', og jeg var, som de fleste andre ogå, svært begejstret, og kunne nikke genkendende og en smule skamfuldt til langt de fleste af reglerne. Dog må jeg erklære mig lodret uenig i Bage-reglen, som i korte træk går ud på, at kun vrede damer, som føler sig tvunget ud i at skulle lege overskudsmennesker og medbringe kage til eksempelvis forældremøder, bager gulerodskage. For hvem har gulerodskage som yndlingskage? Ingen. 

Bevares, gulerodskagen er måske heller ikke kageN, jeg selv ville vælge, hvis jeg kun måtte spise én slags kage resten af livet. Hvilket skrækscenarie i øvrigt! Så ville valget nok alligevel falde på noget mere fashionabelt som tarte au citron eller en jordbærtærte lavet med kærlighed (oversat: ikke dem fra Føtex-bageren). Men med dette sagt, så synes jeg altså ikke, gulerodskagen har fortjent at blive kimset ad.

Sådan en svampet fætter med et solidt lag flødeostecreme på toppen kan bestemt også noget. Og så er det da kun at foretrække at have geniale kager i sit opskriftsindex, som er hurtige at bikse sammen, og som ikke kræver alverden af et basislager, hvis lysten kommer uanmeldt, og tiden er knap. Det sker jo af og til..


Gulerodskage, 6-8 personer
- 125 gram speltmel
- 125 gram hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 2 tsk kanel
- 1 tsk kardemomme
- 1/2 tsk vaniljepulver eller 1 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk salt
- 3 æg
- 4 gulerødder (ca. 300 gram, skrællet vægt)
- 100 gram smeltet kokosolie eller rapsolie
- 4 spsk mandelmælk (eller yoghurt)
- 150 gram tørrede dadler
- 2 spsk ahornsirup

Flødeostecreme
- 200 gram philadelphia (endelig ikke light!)
- Saft og skal fra en halv økocitron
- 3-4 spsk ahornsirup/akaciehonning/flormelis

Fremgangsmåde
Bland først alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt herfeter olie, æg og mandelmælk/yoghurt. Blend de tørrede dadler, til de er helt finthakkede, og tilsæt ahornsirup til blenderen, så det hele kører lidt nemmere rundt. Riv gulerødderne, og kom dem og dadlerne i dejen. Blandingen vil være ret 'fast' i konsistensen, så sørg for at få blandet det hele godt og grundigt sammen, inden du kommer dejen i en springform (eller et tærtefad) a 22cm i diameter. beklædt med bagepapir. Bag gulerodskagen i 35-40 minutter ved 180 grader, og lad den køle helt af, inden du smører frosting på toppen. Frostingen skal i al sin enkelhed blot røres sammen og smages til med citron + sødestof, til den er lige i øjet. Kagen smager bedst, når den er helt kold, synes jeg. Bon appétit!

onsdag den 8. februar 2017

Tortillas med bønnemos, stegte søde kartofler, guac og relish

Sløret billede, siger du? Vi kunne også kalde det autentisk? Har hørt, at det uperfekte skulle blive det helt hippe i 2017. ;-) 

Karla og Frida var inde at pylre lidt om deres syge søster forleden dag, og her i familien står omsorg og kærlighedserklæringer skrevet i vafler med hindbær og ahornsirup. Eller bare i mad i det hele taget, hvorfor vi uden skam gik fra bordet med maver så fyldte, at det var svært at forestille sig nogensinde at skulle åbne munden igen. Heldigvis er denne følelse jo ikke statisk, og som jeg i skrivende stund sidder og nedskribler opskriften på dette mundvandsdrivende måltid med mexicansk jargon, kunne jeg snildt klare en omgang mere.

Frida skal have prisen for at være den opfindsomme kvinde bag smagssammensætningen, som kommer langt i løbet om at være en michelinstjerne værdig. Hun selv var endda begejstret, som jeg sjældent har set hende, og dette er ikke så lidt imponerende taget hendes forkærlighed for bøffer i betragtning. Så pønser du på at servere plantemad for en mandetype, hvis signalement sædvanligvis er kød med kød på, så er dette måske retten, du skal prove him wrong med. 

... Og så skader det ikke herligheden at blive afrundet med en omgang vafler af den usunde slags. Det gjorde vi, og de blev åndssvagt gode, så jeg smider opskriften på dem op inden for overskuelig fremtid. Jeg lover, at der med sådan en stak i kølvandet alligevel er håb for, at vi alle kommer sikkert ud på den anden side at istiden, som godt nok kom så prompte, at ingen fik en jordisk chance for at få købt ind til hi og vaffelbagning. Men altså, vælger du alligevel at trodse kulden og begive dig mod nærmeste supermarked, så tør jeg næsten godt garantere, at du ej fortryder, når først duften af vafler sender ægte kærlighedsvibes ud i hele hytten. Man spiser i grunden for få (rigtige) vafler nu om dage. Lad os sammen få lavet om på det. 

Nu kom det til at handle lige vel meget om vafler i stedet for tortillas, men det salte køkken er altså det, som står for skud i indlægget her, og det er slet heller ikke så dumt endda. 


Tortillas med bønnemos, stegte søde kartofler, guac og relish, 3-4 personer
Bønnemos
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 2 dåser kidneybønner
- 1 tsk chiliflager eller 1 lille chili
- 1,5 tsk spidskommen
- 1 tsk koriander
- Salt og peber 
- Olivenolie

Rødløgsrelish (her er vi næsten ude i noget pund-til-pund. Nemt!) 
- 2 rødløg
- 1-2 tsk sukker
- 2 spsk æblecidereddike
- 2 spsk olivenolie 
- lidt salt 

Søde kartofler på panden
- 4 mellemstore søde kartofler
- 3 fed hvidløg
- salt
- Olie 

Guacamole
- 2 avocadoer
- 2 fed hvidløg
- citronsaft
- salt og peber
- evt. 1 spsk creme fraise (eller soyayoghurt) 

Andet
- tortillapandekager
- Tomatsalsa 
- majs, agurk, tomat, peberfrugt, hvad-du-lige-har-liggende 

Fremgangsmåde
Lav først guacamolen og løgrelishen, så de kan få lov at trække smag, imens du laver resten af festmåltidet. Til relishen skal rødløgene blot hakkes fint og vendes rundt med de resterende ingredienser. Det samme gælder guacamolen; mos avocadoerne, og smag dig frem med citron, hvidløg, salt og peber indtil du har en guac lige efter din smag. 
Og så laves de søde kartofler. Skræl dem og skær dem ud i små tern. Kom dem på en pande sammen med hvidløg og en gavmild mængde olie, og steg dem ved middelvarme i 25 minutter, eller indtil de er sprøde udenpå og bløde indeni. Imens laver du bønnemosen. Bønnerne drænes for væde og kommes på en pande med - igen - rigelige mængder olivenolie, løg og hvidløg. Lad blandingen stege, indtil løgene er helt bløde, og bønnerne kan moses let. Tag dem herefter af varmen, og giv dem en hurtig tur med en stavblender. Smag til med salt og krydderier, og kom evt. en sjat vand ved, hvis mosen virker for tør. 

Resten giver vist sig selv; lun pandekagerne og anret, som du synes. Og så spiser man ellers bare med fingrene og nyder sine borddamer og livet i al almindelighed. Lover, at det bringer glæde helt ud i tåspidserne! 

onsdag den 1. februar 2017

Marrokansk linsegryde


Den lyserøde kuffert er tømt og henstillet til kælderrummet, og vores stue har nu fået et etnisk touch i form af spraglede puder og lerfade i stil med tallerkenen på ovenstående billede. Vi har haft ti vidunderlige dage i Marrakech, hvor friskpresset juice, krydderi-mekkaer og æstetisk velvære har dannet ramme om en ferie af den helt i orden slags. Selvom det altid er en fornøjelse igen at kunne indånde århusiansk havluft efter færden uden for postnummer 8000, så skal jeg gerne indrømme, at nogen (læs: jeg) har det en lille smule presset over igen at skulle i gang med en hverdag, som ikke just emmer af driver-mentalitet og bare tæer i sandaler. Heldigvis er jeg af den overbevisning, at evighedsferie ville gå hen og blive et kedeligt koncept i længden, så måske det alligevel bliver okay at få terpet fagteorier og tilhørende overspringshandlinger igen. Om ikke andet så har jeg fødselsdag sidst i februar, OG så er det den tid på året, hvor det er tilladt at spise fastelavnsboller flere gange ugentligt. De små glæder, I ved.

I Marrakech, havde vi lejet det yndigste hus igennem Aibnb, hvilket, foruden tagteresse med pool og mosaikker en masse, også var udstyret med et fint køkken, som tillod os at gå på opdagelse i de lokale råvarer for derefter selv at kreere måltider, som blev serveret i håndmalet keramik. Ret hyggeligt, vil jeg mene, og ikke mindst opvejende for det marrokanske køkken, som bestemt var lækkert men ikke udpræget vegetarvenligt. Lidt en skuffelse, men det ville alligevel være løgn at sige, at vi ikke har levet og spist som prinsesser. Alle bymure i Marrakech er desuden lyserøde, så har man en indre prinsesse iboende sig, så er jeg sikker på, at man vil falde pladask for byen med det samme. I virkeligheden vil jeg dog anbefale alle at slå et smut forbi Marokko, som simpelthen skal opleves! Man kan hoppe på en flyver fra Kastrup og knapt fire timer efter befinde sig i Afrika, og så kan dén krydses af på listen. ;-)

Nok snak for nu! Her kommer opskriften på en marrokansk linsegryde med søde kartofler, squash, auberginer, kikærter og deslige. Med andre ord; en sund, varmende og smagfuld grøntsagsret, som smager af tusind og én nats eventyr.

Marrokansk linsegryde, 6-7 personer
- 2 tsk stødt gurkemeje
- 1 tsk sennepskorn
- 1 tsk cayennepeber
- Olivenolie
- 1 kæmpestort løg
- 5 fed hvidløg
- 1 aubergine
- 4 baby-squash eller 2 af almindelig størrelse
- 4 gulerødder
- 10 cherrytomater
- 4 søde kartofler
- 1 dåse kikærter
- 3 dl grønne linser
- 2 små dåser tomatpure
- Vand (svarende til 4-5 gange så meget, som kan være i kikærtedåsen)
- salt
- Rucola, feta og fladbrød som tilbehør

Fremgangsmåde
Start med at klaregøre alle grøntsagerne. Vaske, skrælle, hakke i mundrette størrelser. Kom så en rigtig god sjat olivenolie i den største gryde, du har. Heri tilsætter du hakket løg og hvidløg sammen med sennepsfrø og gurkemeje. Efter et par minutter tilsættes gulerødder og søde kartofler sammen med cayennepeber. Lad det stege i fem minutters tid, og tilsæt da aubergine. Steg igen grøntsagerne i fem minutter, inden du tilsætter squash, tomater og tomatpure. Bland det hele godt sammen med pureen og tilføj linser (husk at vaske dem først, især hvis de er købt i løsvægt i en Bazar!), kikærter, salt og vand, så det dækker. Nu skal retten bare simre ved svag varme i rundt regnet 45 minutter. Rør rundt nu og da og tilsæt eventuelt mere vand, hvis den virker for tør. Smag til med salt og cayennepber og server med smuldret feta og rucola på toppen, og også gerne et fladbrød til at dyppe med.

fredag den 13. januar 2017

Chili sin carne


Da jeg endnu ikke var hoppet full time på vege-vognen, var én af mine absolutte yndlingsspiser chili con carne. Stærk, intens, krydret comfort food med salte tortillachips og en Corona med lime til lige at afrunde det perfekte set-up. Det bliver ikke bedre, og jeg tør faktisk godt stå ved, at jeg har verdens bedste opskrift på kødversionen liggende lige her. Den kan jeg godt savne af og til, men denne chili sin carne gør det faktisk næsten for mig. Selvfølgelig smager den ikke af KØD, men den associeres stadig med mexicanske toner og byder på varmende krydderier en masse.

Chili sin carne, 2 personer + lidt rester eller en portion til fryseren
- Olivenolie
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 2x2 cm frisk ingefær, revet
- 2 gulerødder
- 1 tsk gurkemeje
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 lille chili eller 1 tsk chiliflager (eller mindre hvis du ikke er til den helt stærke version)
- 1 dåse sorte bønner
- 1 dåse kidneybønner
- 1 dåse flåede tomater
- 3 spsk tomatpure
- 1 dl frosne majs
- 1,5 dl grov bulgur
- 2-3 dl vand (start med 2 dl)
- Ca. 40 gram chokolade, minimum 70% kakao (kan udelades)
- Salt

Fremgangsmåde
Hak løg, hvidløg og skær gulerødderne i tynde skiver. Kom det i en gryde med en god sjat olivenolie, og rør rundt i et par minutter. Tilsæt nu tomatpure, chili, ingefær og resten af krydderierne. Rør igen i gryden i et par minutter og tilsæt da flåede tomater, bulgur, bønner og vand. Læg låg på gryden og lad retten simre ved lav varme i små 20 minutter. Rør rundt i din chili en gang imellem og tilsæt mere vand, hvis den virker for ¨tør¨. Kom til sidst majs og chokolade i retten, giv den et hurtigt opkog og smag til med salt. Server din chili sin carne med avocado, creme fraise, frisk koriander, tortillachips, eller hvad du behager.

Tip: Chili sin carne smager også skønt i en tortillapandekage. Top eventuelt pandekagerne med cheddarost og giv dem en lyntur i ovnen. Server med guacamole og salsa, og jeg lover dig, at du bliver nærmest lykkelig.

torsdag den 5. januar 2017

Galette med blommer, kanel og hasselnødder


Min farmor er en dejlig dame. Det er hun af mange årsager, men én af grundende dertil er, at hun sørger for, at min fryser konsekvent er fyldt op med frugt og bær fra hendes slaraffenland af en have. Det er både en enorm luksus at kunne toppe sin havregrød/yoghurt/smoothie etc. med sommerbær året rundt uden at blive ruineret, men det er mindst lige så hyggeligt at kunne sende hende en kærlig tanke over morgenkaffen. Så tak, farmor! Jeg kommer snart igen efter forsyninger!

Galetten her er lavet med en pose blommer fra farmor og smager af et stykke mere. Men det er nu faktisk generelt for galetter, at de går rent ind. Den franske tærte er både smuk, simpel og smagfuld. Jeg har som så ofte før justeret lidt på næringsværdien i forhold til en almindelig kage, men jeg synes bestemt ikke, at den smager mindre godt af den grund. Spis den med en klat et-eller-andet til eller blot som den er. Den fungerer fint til en kop kaffe hen på eftermiddagen, men den fungerer endnu finere til morgenmad, synes jeg. Det er altså virkelig én af de helt gode ting ved at være flyttet hjemmefra; at kage til morgenmad er lige så legalt som hele dage i nattøj. ;-)


Blommegalette med kanel og hasselnødder
Dej:
- 100 gram boghvede (alternativt hvedemel)
- 100 gram spelmel
- 50 gram havregryn
- 2 store spsk kokosolie (smeltet)
- 3 spsk ahornsirup
- 1 tsk vaniljesukker
- 5 spsk vand

Blommekompot:
- 350 gram blommer, renset vægt (friske eller optøede fra frost)
- 1 spsk kokosolie
- 2 spsk ahornsirup
- 1-2 tsk kanel

Til toppen:
- kanelsukker
- hasselnøddeflager

Fremgangsmåde
Bland alle de tørre ingredienser til dejen sammen og tilsæt dernæst de våde. Prøv dig lidt frem med vandet -mængden vil afhænge af hvilken meltype, du anvender. Når dejen kan samles til en sammenhængende og let fedtet kugle, stiller du den væk og begynder på fyldet. Blommerne halveres og stenene fjernes først. Kokosolien opvarmes på en pande, hvorefter blommerne lige får en tur i varmen. Tilføj ahornsirup og kanel og lad kompotten simre ved lav varme i 7 minutters tid. Rul nu dejen ud på et stykke bagepapir. Den skal være ca. 0,5 cm tyk overalt. Fordel blommekompotten på midten af bunden, drys med kanelsukker og nøddeflager og vip kanterne op omkring blommerne. Sørg for at dejen 'slutter tæt' hele vejen rundt, så frugtsaften ikke flyder ud under bagning. Giv galetten ca. 25 min ved 180 grader - men hold øje med den. Når den er gylden, og dejen er sprød som en småkage, er den færdig.

Og skulle det nu ske, at du blev helt vild med galetter, så prøv også gerne min galette med æbler, mandler og rosmarin eller min galette med tomater, feta og basilikum - de er også go'e!